Medarbejdere ved Institut for Psykologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for psykologi > Ansatte

Pernille Solveig Strøbæk

Pernille Solveig Strøbæk

Adjunkt

Primære forskningsområder

Min forskning handler om sociale rytmer i organisationer og institutioner.  Sociale rytmer er et begreb, jeg har hentet fra den symbolske interaktionisme og jeg bruger det til at udvikle et perspektiv til at indfange både de psykologiske og sociale logikker, der præger praktiske problemstillinger, som eks. forandringspres i den offentlige sektor, strategisk kompetenceudvikling hos unge i forhold til uddannelsesvalg og følelseskrav og -omkostninger i service- og omsorgserhverv.

Den sociale rytme er særlig velegnet som begreb for socialpsykologiske undersøgelser i krydsfeltet mellem frihed og struktur og mellem hverdagsliv og forandring. I mine studier af den sociale rytme under forandringsprocesser har jeg f.eks. fået øje på betydningen af de uformelle sider af vores arbejds- og organisationsliv. Således i mit studium af copingfællesskaber og kaffepauser udgivet i det amerikanske tidsskrift Symbolic Interaction (Strøbæk, 2013) viser jeg, at det politisk eller ledelsesmæssigt at fjerne eller ændre på formelle sociale strukturer kan føre til, at nye og betydningsfulde uformelle sociale engagementer opstår kollektivt. Her peges altså på betydningen af de uformelle og sociale sider af vores ellers strukturerede og institutionaliserede sociale kontekster.

Jeg er med i to internationale forskningsprojekter:

1)

“International Situation Project” v/professor og personlighedspsykolog David Funder, University of California, Riverside, USA. http://rap.ucr.edu/ISP.html. Jeg er den danske partner og har ansvar for projektets forankring, metodens oversættelse og datas indsamling i Danmark, ligesom jeg har ansvaret for at analysere kvalitative elementer af data med henblik på at udpege tendenser for positive og negative emotionelle sindsstemninger i de situationer, som data vil beskrive. Projektet har til hensigt at indsamle viden om, hvad der karakteriserer situationer på tværs af kulturer.        

2)       

”Power, Status, and Legitimacy International Project” v/adjunkt og socialpsykolog Mark Brandt Tilburg University, Holland, postdoc og socialpsykolog Toon Kuppens, University of Groningen, Holland og  professor og socialpsykolog Russel Spears, University of Groningen, Holland. Jeg er den danske partner og har ansvar for projektets forankring, metodens oversættelse og datas indsamling i Danmark (er gennemført). Projektet har til hensigt at indsamle viden om forholdet mellem oplevet social status og oplevet social tillid på tværs af samfund og kulturer.

Derudover samarbejder jeg med forskere både i ind- og udland inden for forskellige anvendelsesorienterede tematikker som f.eks. cliental aggression in service and care industries, cultural synergies in high strain jobs, følelsesarbejde blandt offentligt ansatte, samt hvorledes institutioner og organisationer træder i front som værktøjer til at individualisere sig i en stadig mere kompleks social verden.

Aktuel forskning

Jeg arbejder med en socialpsykologisk tilgang til stress og emotioner; særligt med fokus på stress og emotioner under organisatorisk forandringspres og i de såkaldte følelsesarbejde, som f.eks. service- og omsorgserhverv. Derudover er det sociale liv og kulturelle synergier på arbejdspladsen et område, jeg beskæftiger mig særligt med.

Siden afslutningen på mit universitetspædagogikum juni 2016 har jeg været særligt optaget af pædgogisk arbejde med sociale processer i vejledning og undervisning. Sammen med en kollega har jeg netop gennemført et studium af klyngevejledning på Institut for Psykologi, og vi er netop i færd med at analysere resultaterne af dette studium. Det er et studium, der både har anvendesesorienterede og teoretiske perspektiver i sig. Anvendelsesrettet kan vores erfaringer og resultater bruges til at opbygge og opkvalificere vejledningsmodeller ved højere læreranstalter. Teoretisk bidrager projektet til at forstå de sociale og individuelle dynamikker af undervisning og vejledning.

 

Undervisnings- og vejledningsområder

Jeg underviser inden for følgende områder:

Socialpsykologi
Arbejds- og organisationspsykologi
Bacheloropgaver

Derudover har jeg undervist i projektledelse på PhD-skolen i Health and Medical Sciences på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet. 

Specialevejledningen på Institut for Psykologi fungerer nu som klyngevejledning suppleret med individuel vejledning. Du kan derfor ikke specifikt søge mig som vejleder, men søge vejledning i den forskningsgruppe, som jeg er tilknyttet, nemlig Center for Anvendt og Teoretisk Socialpsykologi (CATS).

Hvis du/I har fået tildelt mig som specialevejleder er her lidt om min vejlederprofil:

Forventninger

Det at skrive et speciale er en proces. Det er din proces. Det er dit speciale, og det er dig, der er ansvarlig for dit arbejde. Når det er sagt, er det min opgave som din vejleder at støtte din proces og dit arbejde, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at du laver et speciale, der er så godt, som netop dit speciale overhovedet kan blive.

For at kunne støtte dig og din proces bedst muligt er det vigtigt, at du både engagerer dig i din egen proces og i klyngens.  Det betyder, at du forbereder dig til vores møder og overholder vores aftaler. Det samme kan du til gengæld forvente af mig og af andre i din klynge.

Jeg vejleder ansigt-til-ansigt, enten ved at vi mødes på mit kontor eller at vi skyper. Jeg vejleder ikke over mail. Jeg vil gerne svare på mails, men det skal være korte ja/nej-agtige afklaringer, ligesom du skal være klar over, at der kan være nogle dages svartid.

 

Vigtigt at vide

  •  Jeg vejleder altid på baggrund af noget materiale du har sendt i forvejen. – Vi aftaler forud hvornår dette skal sendes ud før et vejledningsmøde.  
  • Når du sender mig materiale forud for vejledning, skal du altid skrive, hvad du specifikt ønsker min og/eller klynges feedback på. Jeg vejleder ikke ud fra ”hit me-metoden”, dvs. hvor du ikke selv sætter fokus for, hvad du ønsker at få ud af vores vejledningsmøde. Det er din vejledningstid, så brug den optimalt ved selv at styre, hvad du ønsker at få ud af tiden!  
  • Hvis du af den ene eller anden grund ikke kan være til stede ved en klyngevejledning, vil du som udgangspunkt have en vejledningsgang mindre.  
  • Jeg læser ikke hele specialet fra A til Z igennem inden du afleverer.

 

Gode råd til specialeprocessen

  • Overvej en specialemakker! To hjerner tænker ofte bedre end en – og dynamikken er i hvert fald større.  
  • Strukturér din tid! Giv dig selv overkommelige deadlines og sæt dig delmål.  
  • Lav et udkast til disposition for opgaven tidligt i forløbet – og revidér den undervejs.  
  • Husk at specialet er en proces – du bliver klogere undervejs (også selvom det kan opleves som frustration).  
  • Overvej tidligt i forløbet hvilken type speciale du ønsker at indlevere – se studieordningen.  
  • Har du erhvervsarbejde skal du tage højde for tiden i det.  
  • Vælg et emne du allerede ved en masse om. – Specialet er en god mulighed for at få overblik over sin viden og interesse.  
  • Specialet er både en afslutning på et studieliv og en start på et psykologliv. Overvej derfor specialets nytteværdi udover den rent eksamensmæssige del af det.

  Mine interesseområder

  • Socialpsykokologi
  • Arbejds- og organisationspsykologi
  • Stress og coping i arbejdslivet
  • Følelsesarbejde og følelsesregler
  • Følelser i organisationslivet
  • Social struktur og forandring
  • Sociale praksisser

.

Eksempler på tekster som har inspireret mig

Antonovsky, A. (1979): Health, Stress, and Coping. San Francisco, USA: Jossey-Bass, Inc. Publ.

Bandura, A. (1997): Self-efficacy. The Exercise of Control. New York, USA: W.H. Freeman & co. Ltd.

Blumer, H. (1969): Symbolic Interactionism. Perspective and Method. Berkely, USA: University of California Press, Ltd.

Domagalski, T. (1999): Emotion in Organizations: Main Currents. Human Relations, Volume 52, Issue 6, pp 833-852

Gabriel, Y. (2000): Storytelling in Organizations: Facts, fictions, fantasies. Oxford University Press.

Hobfoll, S.E. (1998): Stress, Culture, and Community. The Psychology and Philosophy of stress. New York, USA: Plenum Press

Hochschild, A.R. (1983): The Managed Heart. Commercialization of Human Feeling. University of California Press

Karasek, R.A. (1979): Job Demands, Job Decision Latitude, and Mental Strain: Implications for Job Design. Administrative Science    Quarterly, no. 24:285-307. USA: Cornel University

Korczynski, M. (2003). Communities of coping: Collective Emotional Labour in Service Work. Organization 10(1):55-79

Mead, G.H. (1934): Mind, Self & Society. From the Standpoint of a Social Behaviorist. Ed. by Charles W. Morris. Chicago, USA: Chicago University Press

Mørch, S. (1993): Projektbogen.  København: Rubikon

Schutz, A. (1967): The Phenomenology of the Social World. Evanston, USA: North Western University Press

Skovlund, H. (2002): Hvor blev subjektet af i (social)psykologien? Psyke & Logos, vol.23:14-37  

 

Jeg synes det er både sjovt og berigende at vejlede, og jeg glæder mig til at vejlede dig/jer!

Med venlig hilsen

Pernille S. Strøbæk 

Interesseområder

Stress, organisationsforandring, følelseskultur- og følelsesarbejde, social handling, Socialfænomenologi, Symbolsk interaktionisme

ID: 1503920