Medarbejdere ved Institut for Psykologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for psykologi > Ansatte

Søren Kyllingsbæk

Søren Kyllingsbæk

Institutleder

Undervisnings- og vejledningsområder

Doktorafhandling:

Klik her for at komme til Søren Kyllingsbæks doktorafhandling, der blev forsvaret den 19. december 2014.

Kurser på bachelor- og kandidatniveau:

  • Kognitionspsykologi
  • Perceptionspsykologi
  • Eksperimentelmetode
  • Matematisk modellering

Vejledning:

  • Vejlening af bacheloropgaver.
  • Vejledning af kandidatspeciale inden for kognitions-, neuro- og eksperimentel psykologi.
  • Vejledning af ph.d.-studerende inden for kognitions- og neuropsykologi.

 

Primære forskningsområder

  • Visual kognition
  • Perception
  • Opmærksomhed
  • Matematisk modellering
  • Kognitiv neurovidenskab

Aktuel forskning

 

Modelering af visual kognition – perception, opmærksomhed og korttidshukommelse

Sapere Aude programmet under Det Frie Forskningsråd 

Hvert øjeblik modtager vores øjne et massivt og konstant skiftende sæt af sansedata. En kompleks sekvens af mentale processer sætter os i stand til at opfatte og blive opmærksomme på den vigtigste del af informationen, så vi kan blive bevidst om og handle hensigtsmæssigt i forhold til den. Studier af visuel perception, opmærksomhed og korttidshukommelse er klassiske forskningsområder inden for psykologien og de sidste årtier har forskningen inden for feltet ledt til mange nye erkendelser. Forskningen ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet har også bidraget mærkbart til forskningsfeltet. Mere specifikt har vores forskning fokuseret på formuleringen af matematiske teorier for de mentale processer som er involveret i visuel perception, opmærksomhed og korttidshukommelse (e.g. Bundesen, 1990; Bundesen, Habekost, & Kyllingsbæk, 2005; Kyllingsbæk, 2006; Kyllingsbæk & Bundesen, 2007; Kyllingsbæk, Valla, Vanrie, & Bundesen, 2007; Kyllingsbæk & Bundesen, 2009). Det teoretiske arbejde har integreret en stor del af den allerede eksisterende teoretiske og empiriske viden. Specifikt, repræsenterer vores teorier mentale funktioner ved forskellige model parametre, som præcist kan måles i en psykologisk test. Denne præcision er vital for diagnosticering af mentale forstyrrelser efter hjerneskader – en kliniske anvendelse som er blevet anvendt af flere forskningsgrupper i Europa (e.g. Finke et al., 2006). Ydermere har vi demonstreret en tæt analogi mellem centrale ligninger i vores teori om visuel opmærksomhed og aktivitet i individuelle neuroner i det visuelle system i hjernen (se Bundesen, Habekost, & Kyllingsbæk, 2005; Kyllingsbæk, 2006).

Formålet med nærværende forskningsprojekt er drage fordel af denne unikke teoretiske position og videreudvikle en sammenhængende matematisk teori for visuel kognition, som inkluderer perception, opmærksomhed og visuel korttidshukommelse og samtidig integrerer psykologiske og neurobiologiske forståelsesniveauer. Forskningsprojektet indeholder fire delprojekter, som afdækker 1) hvorledes visuelle objekter identificeres over tid, 3) hvorledes visuelle objekter forarbejdes, når de er adskilt i tid, 3) hvordan visuel forarbejdningskapacitet fordeles og 4) naturen af den visuelle korttidshukommelses – hvor visuel information bliver bevidst og kan danne grundlag for vilje styrede handlinger.

For yderligere information se: http://www.psy.ku.dk/Forskning/Fokusomraader/mvc/

 

Intentional action, attention to objects, and working memory

Vi antager normalt, at subjekter intentionelt kan kontrollere deres egne handlinger, og at vi kan forklare egne og andres handlinger med henvisning til agentens ønsker, overbevisninger og beslutninger. Denne dagligdagsopfattelse bliver i stigende grad udfordret af kognitionsvidenskaben. Eksperimentelle data synes at vise, at vi i virkeligheden ikke kontrollerer vores handlinger ved vores beslutninger. Snarere indikerer visse resultater, at vores handlinger styres af automatiske neurale mekanismer. Eksperimenter har fx vist, at selv om vi ser en skive som værende mindre end den virkelig er, så griber vi stadig skiven korrekt. Dette indikerer, at de mekanismer som styrer gribe-handlingen er forskellige fra dem,som muliggør bevidst perception og tanke. En oplagt konklusion er, at det bevidste subjekt ikke kontrollerer sin egen fysiske handling. Nærværende projekt har som formål at belyse psykologiske kontrolmekanismer for fysisk handling og opnå bedre forståelse for, i hvilket omfang og hvordan subjekter kan kontrollere deres egne handlinger. Projektet undersøger grænsen mellem automatiske og kontrollerbare processer fra både kognitionspsykologiske og filosofiske vinkler. Dette vil ske dels gennem filosofiske analyser af handlings- og kontrolbegrebet, dels gennem en række eksperimentelle projekter som skal undersøge psykologiske kontrolmekanismer for gribe-handlinger, for bevidst opmærksomhed og øjenbevægelser, og for oplevelsen af ufrivillige kropsbevægelser.

ID: 1496870